af Mathias Poulsen
Jeg er i gang med et PhD-projekt på Designskolen Kolding, hvor jeg undersøger hvordan vi kan designe for nye former for demokratisk deltagelse i det offentlige rum. Projektet er inspireret af legekulturen, særligt skrammel- og byggelegepladser, hvor vores kroppe og fysiske materialer giver os nye muligheder for at eksperimentere og udtrykke os. Måske er det noget for dig, nogen du kender eller arbejder sammen med at deltage i et sådant projekt?
Her fortæller jeg i en kort video om projektet:
Har du spørgsmål, kommentarer eller har du lyst til at lege med? Kontakt mig på mp@dskd.dk.
Hvis du vil vide mere, kan du læse videre herunder:
Hvordan kan man være med?
Jeg er i starten af projektet, og er ved at afdække, hvor eksperimenterne kan foregå og hvem der ønsker at være med. Derfor er der også rig mulighed for at engagere sig i og få indflydelse på projektets eksperimenter.
Der vil uden tvivl være forskellige grunde til at engagere sig i et projekt som dette. Måske vil du gerne:
• eksperimentere med nye former for medborgerskab og demokratisk deltagelse?
• lave events der kan styrke fællesskab og lokalsamfund?
• undersøge kreative processer med genbrugsmaterialer?
• have mulighed for at lege med andre, også som voksen?
Uanset hvad der er din motivation, vil jeg gerne høre fra dig, hvis du kan se muligheder i at deltage. Måske kender du et område, hvor det kan foregå? Måske har du adgang til materialer, der kan bruges? Måske er du på udkig efter kreative måder at inddrage borgere?
Hvad skal der ske?
Jeg planlægger en række eksperimenter, hvor vi skal genfortolke ”skrammellegepladsen” i nye sammenhænge. I projektet forstår og framer jeg ”skrammellegepladsen” som et sted, der minder om agoraen, forum, torvet, de klassiske offentlige rum, hvor borgerne op gennem historien har mødtes for at undersøge, diskutere og forhandle relevante problemstillinger. Her er altså en mulighed for at etablere et kreativt demokratisk rum, hvor man som by eller lokalsamfund kan undersøge nogle af de store og små spørgsmål, der trænger sig på. Det handler ikke nødvendigvis om at finde konkrete svar, men om at blive klogere og undersøge muligheder, vi ellers ofte overser.
Processen foregår i tre overordnede faser:
- Dialog med interesserede parter om bl.a. temaer, sted, deltagere m.m.
- Opbygning af rammerne for legepladsen – af en gruppe frivillige, der mødes 3-4 eftermiddage.
- Åbning af pladsen – det kunne oplagt være i form af en legefestival, der samler lokalmiljøet i løbet af sommeren efter måneders nedlukning?
Processen gennemføres som co-design, først og fremmest fordi et projekt der beskæftiger sig med demokrati også må bestræbe sig på at være demokratisk i sin form. Samtidig har jeg erfaring med, at det styrker både processen, resultaterne og ikke mindst ejerskabet. Den konkrete udformning skal derfor også tilrettelægges sammen med dem, der har lyst til at lege med. Her er nogle af de spørgsmål, vi formentlig skal drøfte:
- Hvor skal det foregå? Et grønt område eller et torv er oplagte muligheder, men måske har du bedre forslag? Står du med et sted, der kunne trænge til friske øjne?
- Hvor længe skal det vare? Det skal formentlig være midlertidigt, måske en weekend eller en uge, men det kan også strække sig over længere tid.
- Hvem skal vi invitere? Gerne forskellige grupper med flere perspektiver på de valgte temaer – f.eks. hvordan kan lokalmiljøet arbejde med klima og genbrug.
- Hvilke temaer skal vi undersøge? Vi skal indledningsvist definere nogle lokalt relevante problemstillinger, der kan sætte tanker i gang. Det er oplagt at bruge lejligheden til at eksperimentere med et bestemt sted eller rum i en by – f.eks. et sted man gerne vil bruge anerledes.
- Hvilke materialer skal vi bruge? Der anvendes så vidt muligt genbrugsmaterialer. Det overvejes, om partnerne har særlige materialer, der skal arbejdes med?
Om projektet
I en del år har jeg undret mig over, hvorfor vi ikke i højere grad eksperimenterer med forskellige former for demokratisk deltagelse og skaber en bredere spændvidde i det offentlige demokratiske engagement. De forskellige muligheder for deltagelse kommer ofte til at ligne hinanden, og der er mange, der føler sig fremmedgjorte når man kun kan vælge mellem de typiske former som afstemninger og debatter. Disse traditionelle former for demokratisk engagement er selvfølgelig vigtige bidrag til et levende demokrati, men måske kan vi forestille os flere måder at være aktiv demokratisk medborger, og derved også invitere flere med? Måske kan vi nærme os en slags demokratiglæde?
Jeg har arbejdet med og initieret flere græsrodsinitiativer, hvor jeg har forsøgt at skabe andre rum for deltagelse, bl.a. en international legefestival på Dokk1 i Aarhus – CounterPlay.
Her har jeg med lige dele overraskelse og begejstring observeret hvordan mennesker fra hele verden mødes i leg og undersøger alt fra ret komplekse filosofiske spørgsmål – f.eks. ”hvad vil det sige at være menneske?” – over politiske diskussioner – f.eks. ”hvordan indretter vi samfundet bedst?” og ”hvem ejer byrummet?” – til mere jordnære ønsker om at skabe bedre grobund for det kreative og legende på arbejdspladsen, i skolen, i hjemmet, i byen osv. Nogle af disse undersøgelser har været verbale, men ofte har de også haft karakter af nysgerrige eksperimenter med omgivelser, materialer og kroppe, hvor meget er blevet sagt og gjort i fællesskab uden mange ord. Man behøver tilsyneladende ikke altid bruge sin stemme for at have en stemme, når man får lov at udtrykke sig på andre måder. Derfor er det en grundantagelse i projektet, at flere borgere kan blive engageret i det demokratiske rum, hvis man arbejder med og anerkender sådanne alternative former for engagement, ligesom både demokrati og samfund kan udvikle sig herigennem.
Leave a Reply